MORDMYSTERIET
- Death of a Diva

I er til en intim koncert med den verdens kendte operasangerinde: Carmen Marí Correl. Medens I venter på operadivaens entre, sidder den kendte pianist Ib Wunderberg bag sit flygel og kigger nervøst på sit ur…

  • Et hylende morsomt event
  • Bliv rystet godt sammen
  • Styrk de gode relationer

Nu indledes en hæsblæsende historie, der helt fra begyndelsen tager en ganske uventet drejning. Inden I ser jer om, er I hvirvlet ind i den forunderlige og udfordrende mordgåde, der udgør Mordmysteriet ”Death of a Diva”.

Hvem løser mordgåden?

Som snarrådige detektiver, skal I hjælpe den distræte efterforskningschef med at opklare det, der måske er mordet på en af landets største kunstnere og celebrities.

Under efterforskningen møder I blandt andre Carmens diffuse og afblegede stylist, samt den rystede pianist, der har akkompagneret Carmen gennem en menneskealder. Blot et par af de karakterer, der til tider bidrager mere til underholdningen og det komiske, end til opklaringen af mordmysteriet.

En event der vender hele firmaet på hovedet

Mordmysteriet – Death of a Diva er et sjovt og anderledes holdspil, der udfordrer deltagerne på teamwork og snarrådighed når de ”små grå” skal på arbejde. De forskellige karakterer, der spilles af vores dygtige skuespillere, er selvfølgelig behjælpelige med at gøre det hele tilpas udfordrende, svært og gagget.

Underholdende udfordringer

Under spillet bliver der lejlighed til at lege med fingeraftryk, DNA- og talkoder der skal knækkes. Samtidig leverer gerningsstedet flere interessante spor, lige som Carmens personlige træner og coach gerne giver flere interessante detaljer om divaens gøren og laden.

Den grusomme sandhed opklares

Når tiden er inde til at løfte sløret for den grusomme sandhed, skal alle hold på banen. Hvert hold kommer med den spændende fremlæggelse af anklage og formodede motiver. Holdet der opklarer mordgåden kåres selvfølgelig, og vi hylder de særligt engagerede medspillere blandt deltagerne.

Rammerne om Mordmysteriet

Spillet varer ca. 3 timer, og kan afholdes der hvor I er eller ønsker det. I kan også lade os engagere nogle unikke rammer som fx et teater, et nedlagt fort, en stemningsfuld herregård eller et hotel.

Kontakt Mak&Par

Kontakt Mak&Par på tlf. 7020 5022 og få et oplæg på Mordmysteriet.

Læs også om Agent Akademiet og Den store gårddyst

FACTS
Tid: Ca. 2½-3 timer.
Deltagerantal: Fra 20 til 250 deltagere.
Rammer: Inden- og udendørs event.