Case: LEGO Ridderturnering

KÆMPETURNERING MED CHARME

Brølet fra det blå podie fik jubel-ometeret til at slå op i det røde felt, da de røde LEGO-riddere måtte give fortabt på turneringspladsen.  Gøglerne var ikke sene til at udnytte situationen og sendte charmerende flabetheder af sted mod både tabere og vindere. 

Bygger op til den store finale

LEGO havde valgt Den Store Ridderturnering fra Mak&Par som omdrejningspunktet for en stor medarbejderdag. Det var en omfattende aktivitet, der foruden selve ridderturneringen også gav deltagerne mulighed for at prøve kræfter med en stribe andre aktiviteter, der alle byggede op til turneringen, der på alle måde er la grande finale.

Høj stemning

- Det var en fornøjelse at opleve, hvordan Mak&Par havde sammensat en dag, der fungerede lige fra begyndelsen. Selve turneringen var fantastisk flot gennemført og jeg må sige at der er nogle instruktører der fortjener ros. De formåede at holde stemningen høj hele tiden, siger senior manager Claus Morten Larsen fra LEGO.

Plads til tusinder på tribunerne

Den Store Ridderturnering er et af mange koncepter fra Mak&Par, der er særdeles velegnede til mange deltagere.

- Vi kan uden vanskeligheder have op til et par tusinde deltagere i Den Store Ridderturnering, fortæller Jimmy Schiøth, direktør i Mak&Par.

Læs om flere Firma Events