Case: Vesthimmerlands kommune - medarbejderdag

Positiv dag med plads til alle

Teknik- og Økonomiforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune skulle holde sin årlige dag for medarbejderne. Valget faldt på en totalløsning fra Mak&Par, der både indeholdt aktiviteter og bespisning af deltagerne. Aktiviteterne var dels Fun Stuff som opvarmning, dels Pengemaskinen som hovedaktiviteten. 

Forplejningen bestod i frokost med friskbagte pizzaer, direkte fra Mak&Pars brændefyrede italienske stenovne samt en stor BBQ-buffet, der rundede dagen af for de ca. 50 deltagere. 

Pia Risgård, der er Udbuds- og Digitaliseringschef i Vesthimmerlands Kommune, ser tilbage på dagen med glæde. 

- Det var en anderledes og sjov dag, som vi har fået mange positive tilbagemeldinger på. Det var en dag, der var godt tilpasset vores ønsker, ligesom det var yderst glædeligt at aktiviteterne var tilrettelagt, så alle kunne være med.   

Pia Risgård peger desuden på at der var tale om en dag, der på samme tid havde indhold og var sjovt og afslappende. 

- I det hele taget var det en ret luksuriøs oplevelse. Mak&Par kom med alt, sørgede for at alt fungerede. Vi behøvede ikke at koncentrere os om andet end at deltage og få en god dag.